Sunday, November 29, 2015


FRA DIAMANTERNES DAL 
TIL TOPPEN AF FORLOVELSESRINGEN 
- DEL 1 -

Det er hverken den mest sjældne, eller den mest bemærkelsesværdige ædelsten…

Og når nu vores fantastiske Moder Jord skaber mange andre smukke og sjældne smykkesten, i alle regnbuens farver, hvorfor er det så, at netop den klassiske hvide diamant stadig er det eneste rigtige valg, når det gælder juveler, forlovelses- og vielsesringe?
Til dén forklaring følger en dramatisk historie, hvor både magt, penge, blod og manipulation spiller en stor rolle. Og du får første del af fortællingen lige hér:

 Forlovelsesring EMBRACE af hvid- og gult guld med rosenslebne diamanter
Forlovelsesring af hvidguld og gult guld med rosenslebne diamanter

Vi ved ikke med sikkerhed hvornår de første diamanter blev fundet, men allerede inden vor tidsregning, er der nedfældet historier og eventyr, hvor de værdifulde og besnærende sten nævnes. I én af disse historiske fortællinger (Theophrastos Stenbog, helt tilbage i år 315 før Kristus) tales der oven ikøbet om Diamanternes Dal, som Alexander den Store skulle have fundet, under sin invasion af Indien. Den selvsamme dal er faktisk nævnt flere gange igennem tiden, både hos historikeren Plinius den Ældre (i det 1. århundrede), i 1001 nats eventyr (omkring år 850), samt i Marco Polos rejsebeskrivelser (År 1298).

Trætryk fra legenden om Sinbad Søfareren i Diamanternes Dal, som beskrevet i 
1001 Nats Eventyr.


Men det er først da Vasco da Gama omkring 1497-99 finder søvejen til Indien, at europæerne for alvor kommer til at se rigtige diamanter med egne øjne. Indtil da var der mest tale om fatamogana-snak og ammestue historier. Men den indiske jords rigdomme sætter for alvor skub i tingene!

Det underlige er, at når vi kigger på vores vielses- og bryllupstraditioner i dag, har de ofte et religiøst ophav. Men der er ingen omtale af hverken diamanter eller diamantringe i biblen, så springet fra Diamanternes Dal og til kvindens ringfinger, skal altså findes andetsteds.
Og for at forstå hvordan diamanten er blevet en så vigtig del af vores smykketradition, særligt når det kommer til forlovelses- og vielsesringe, er man nødt til at forstå baggrunden for at vi overhovedet har den slags symboler på sammenhørighed.

Vi finder vielsesringe så langt tilbage som til det gamle Romerrige, flere århundreder før vor tidsregning. Men legenderne fortæller, at længe inden den romerske civilisation så dagens lys, var der ritualer, som symbolsk skulle binde en kvinde og en mand sammen.


Dengang mennesket stadig boede i huler, siges det, at manden bandt bånd af flettet græs rundt om både taljen, anklen og håndleddet på hans kvinde. Dette blev gjort i troen på, at manden derved kunne binde kvindens sjæl, så hun aldrig så til en anden mands side.
Og hvis man tænker over det, har denne form for sikkerhedsforanstaltning faktisk præget det meste af historien om vielses- og forlovelsesringe sidenhen.

I romertiden skulle kvinden nemlig bære en guldring i offentligheden, hvilket viste at hun tilhørte en mand, og dermed var hans ejendom. Derhjemme bar hun dog blot en ring af jern, da den var billigere, mere hårdfør og bedre kunne modstå slitagen ved det huslige arbejde – man er vel praktisk…


Så hvornår kom den der diamantring på banen for første gang? Læs med næste søndag, når vi afslører dét, og fortæller meget mere om hvordan smykkediamanter har tryllebundet både mænd og kvinder igennem tiden.

 Rå vikle-vielsesringe af 18k guld med brilliant
Rå vikleringe af varmt 18k guld med brilliant